En human og inddragende indvandrer og flygtninge politik

Flygtninge og indvandrere tager ikke penge fra velfærdsområderne.

 Visse politiske kredse udtaler tit at udgifter til flygtninge og indvandrere tager penge fra børn, ældre og andre velfærdsområder i kommunen. Det er ikke rigtigt. 

Der følger altid penge med fra staten til at dække de fleste kommunale udgifter. Og udgifter som kommunen dækker er undtaget fra servicerammen. Altså den ramme som stat og KL fastlægger et loft på hvert år og som, hvis budgettet overstiger servicerammen,  skal skæres ned vha. besparelser. 

Så der tages ikke penge fra velfærden uanset hvor mange flygtninge og indvandrere der kommer.  

Dragør er ligesom andre kommuner forpligtet til at tage imod et vist antal flygtninge.

SF ønsker, at flygtninge med opholdstilladelse, som er henvist til kommunen, føler sig velkomne. Flygtningene kommer med en meget traumatisk bagage, og SF er af den holdning, at en velfungerende kommune som Dragør har resurser til at tage godt imod disse mennesker.

SF mener, at en boligform der samler flygtningene i et meget begrænset område i længere tid ikke er hensigtsmæssigt. For at fremme integrationen bør flygtningene placeres, hvor der kan skabes kontakter til lokalbefolkningen.




Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang